få adgang til den nyeste viden så hurtigt som
muligt. Danmark er som udgangspunkt be-
gunstiget af et højt kvalitativt vidensniveau på
branchernes kerneområder. Men den globale
konkurrence om viden intensiveres, og i ud-
landet investeres der fra offentlig side massivt i
branchernes områder.
vesteringer i forskning inden for vindenergi, IT
og lægemidler i bedste fald er stagneret i de
seneste år. Der er brug for intet mindre end en
saltvandsindsprøjtning, hvis Danmark skal be-
vare sit høje vidensniveau og fortsat fastholde
og tiltrække virksomheder, der befi nder sig på
et globalt marked for viden. Verdensklasse-
forskning kan ikke købes til discountpris.
gens løfter om øgede forskningsmidler bliver
indfriet, og anbefaler, at en betragtelig del af
midlerne fra globaliseringspuljen tilfl yder de tre
branchers områder.
tive møller på markedet. I gennemsnit lanceres
en ny og større prototype hver 9. måned. Årsa-
gen til kapløbet er den enkle, at større møller
leverer billigere energi. På 20 år er produktions-
omkostningerne reduceret med mere end 80
procent, og kravet er, at reduktionen skal fort-
sætte, så vindenergi bliver endnu mere konkur-
rencedygtig med konventionelle energiformer.
springet fra "mølle til kraftværk". Dagens vind-
saltvandsindsprøjtning, hvis Danmark
skal bevare sit høje vidensniveau og
fortsat fastholde og tiltrække virksom-
heder, der befi nder sig på et globalt
marked for viden.
på et raffi neret og dynamisk samspil mellem
mere end 10.000 komponenter i en konstruk-
tion, som ofte er mere end 150 m høj. Samtidig
bliver vindmølleprojekter i stadigt højere grad
regulære kraftværker med levering af op til fl ere
hundrede megawatt ad gangen, hvilket medfø-
rer helt nye udfordringer.
ningsindsats, der kan støtte virksomhedernes
intensiverede udviklingsarbejde. De offentlige
investeringer i vindforskning udgør i dag min-
dre end 8 procent af industriens investeringer
og ligger under de offentlige forskningsudgifter
i for eksempel biomasse, affald og kraftvarme.
Der bør endvidere skabes en stærkere kobling
mellem den offentlige forskningsindsats og
virksomhedernes behov. Udviklingen i industri-
en går så stærkt, at virksomhederne er afhæn-
gige af hurtigt at kunne udnytte ny viden. Det
er derfor afgørende for vindmølleindustrien, at
den offentlige vindenergiforskning oppriorite-
res, samt at der udarbejdes en ny forsknings-
strategi "Fra mølle til kraftværk" i samarbejde
med branchen.
fundsproblemer, og der er en række danske
styrkepositioner på IT-området, som kræver en
fortsat offentlig satsning på investeringer i IT-
forskning.
'Forskning der nytter' afdækket særlige danske
styrkepositioner på IT-området.
Det Strategiske Forskningsråd fremhæver føl-
· IT-kommunikation
del kan anvendes inden for meget forskellige
sektorer i den danske økonomi. IT-virksom-
hederne i Danmark er særligt gode til at lave
forskellige brancheløsninger. Det drejer sig for
eksempel om:
· Transport og logistik
· Pengesystemsløsninger
· Digital forvaltning
hov for væsentlig fl ere ressourcer til offentlig
IT-forskning for at understøtte den private IT-
forskning og -udvikling. I 2003 investerede
de danske virksomheder for godt 7,5 mia. kr.
i IT-forskning og -udvikling, mens de offentlige
investeringer i IT-forskning og -udvikling ud-
gjorde 0,7 mia. kr., svarende til 8 procent af de
samlede investeringer i IT-forskning i Danmark.
Det er også nødvendigt med et stærkt offentligt
IT-forskningsmiljø, der kan uddanne højtuddan-
nede IT-kandidater.
markedet, ikke virker på alle de patienter, der
behandles. Hvorfor ved man ikke, men svaret