Danmark.
Men særligt ingeniørerne er meget vigtige for
industriens fortsatte evne til innovation og pro-
duktudvikling og her er rekrutteringsbehovet
kraftigt stigende.
både diplom- og kandidatniveau fra de klassi-
ske ingeniørdiscipliner, dvs. maskin-, elektro-
og bygningsingeniører. De nyeste opgørelser
viser blandt andet, at branchen alene har brug
for at ansætte ca. 30 procent af de nyuddan-
nede maskiningeniører. Endvidere efterspørger
vindmølleindustrien mellem 10-15 procent af
det samlede udbud af diplomingeniører, hvilket
i sig selv gør det til en udfordring at rekruttere
de dygtigste unge fra hver årgang.
skab, Teknologi og Uddannelse, oktober 2005.
på niveau med de lande, vi normalt sammenligner os med.
der, hvor Danmark har styrkepositioner. Primært tænkes på uddannelsesforløb, der kombine-
rer for eksempel sundhed og IT, IT og logistik samt IT og landbrug/fødevarer.
styrkes, så vi får skabt elitemiljøer såvel i uddannelsessystemet som i forskningsmiljøerne.
Områderne er blandt andet: diabetes, centralnervesystemet, kræft, ernæring og fedme samt
klinisk forskning generelt.
vindmøllebranchen. Derfor anbefaler branchen, at der skabes færre, men mere synlige ud-
dannelsesmiljøer i Danmark. Det kræver et endnu mere ansvarligt medspil fra de offentlige
uddannelsesinstitutioners side. Desuden bør regeringens plan om at fusionere sektorforsk-
ningen med universiteterne gennemføres, så industrien får fl ere kandidater ud af den offent-
lige forskning.
har en kandidatuddannelse.
60 procent af al sundhedsvidenskabelig
forskning i Danmark.
sætte ca. 30 procent af de nyuddannede
maskiningeniører i Danmark.