background image
Nye talenter
afgør Danmarks fremtid
I dag er der massiv konkurrence om at levere
den bedste arbejdskraft landene imellem. De
nyglobaliserede lande i Asien satser massivt
på strategier, der i løbet af få år sikrer dem fl ere
højtuddannede og forskere end USA og Euro-
pa tilsammen. I 1975 uddannede USA halvde-
len af verdens ph.d.er. I 2010 regner man med,
at USA's andel ligger på ca. 15 procent. Alene
i Kina blev der i 2005 uddannet ca. 600.000 in-
geniører, mens USA uddannede ca. 70.000.
Som led i en global vækststrategi udfl ytter virk-
somhederne arbejdspladser. Målet er at styrke
virksomhedernes konkurrenceevne gennem
omkostningsreduktion, og især at få adgang til
kvalifi ceret arbejdskraft.
Danmark kan ikke konkurrere på hverken lav
løn eller antallet af uddannede. Danmarks bed-
ste kort er at være blandt de bedste, når det
gælder kvalifi ceret arbejdskraft og viden inden
for områder, hvor vi allerede har opbygget en
styrkeposition. Det stiller krav om nytænkning
i forhold til Danmarks uddannelsespolitik ­ en
nytænkning, der både handler om specialise-
ring, anvendelighed og synlighed. Samtidig
skal der være fl eksible rammer for at tiltrække
og integrere udenlandsk arbejdskraft.
På IT-området
halter vi langt bagefter lande
som Irland, Finland, Sverige, Norge, Australien
og USA, når det gælder antallet af højtuddan-
nede IT-kandidater. I dag er der en akut man-
gel på 1.000 højtuddannede IT-kandidater i
Danmark, og dette tal vil stige. Samtidig koster
en veluddannet IT-medarbejder i for eksempel
Rusland, Kina eller Indien maksimalt 25 pro-
cent af prisen herhjemme.
Dette betyder, at en stadig større andel af
IT-virksomhederne vil sende deres IT-udvik-
lingsopgaver til Asien og Østeuropa. Hver 7.
IT-virksomhed har udfl yttet arbejdspladser og
aktiviteter inden for de seneste to år. I den nær-
meste fremtid forventer 19 procent af IT-virk-
somhederne i Danmark at sende IT-udviklings-
opgaver ud af landet.*
IT-virksomhederne forventer, at udfl ytningen
vil forandre medarbejderskaren i Danmark hen
Med den hastighed nye produkter ser dagens lys,
er vi i en global konkurrencesituation, hvor det er
marginaler, der gør forskellen. En forudsætning for
virksomheders overlevelse er derfor at være dér,
hvor de bedste vilkår fi ndes.
imod at blive mere kompetenceintensiv. Efter-
spørgslen efter ph.d.er og medarbejdere med
en lang videregående IT-uddannelse vil stige,
og efterspørgslen efter medarbejdere med kor-
tere eller ingen uddannelse vil falde. Derfor er
det altafgørende for den danske IT-branche, at
antallet af højtuddannede IT-kandidater øges.
Den danske lægemiddelindustri
har
forskningsenheder i USA, Japan samt Schweiz
og har produktionsenheder i USA, Japan, Bra-
silien, Italien, Finland, Norge, Estland, England,
Belgien, Østrig, Kina og Mexico. I Danmark op-
lever industrien ofte problemer med at fi nde
medarbejdere, der har de nødvendige kvalifi -
kationer.
Industrien mangler fl ere specialister og nøgle-
medarbejdere inden for lægemiddelforskning
­ eksempelvis læger, ingeniører, farmaceu-
ter og cand.scient.er. Antallet af ph.d.er er et
særligt problem, hvorfor erhvervsforskeruddan-
nelsen bør udvides. Det samme bør antallet af
post.docs. Problemet forværres af, at de dan-
ske lægemiddelvirksomheder også har svært
8