UniFlip Demo - Viden til Vækst Page 14

De tre vækstbrancher anbefaler:

At de offentlige investeringer i branchernes kerneforsk-
ningsområder målrettes og styrkes, så de matcher de
store investeringer, brancherne selv foretager.

- Der bør iværksættes en ny forskningsstrategi på vindkraftområdet, der tager udgangs-
punkt i virksomhedernes teknologiske udfordringer. Denne strategi bør understøttes af
øgede offentlige investeringer på mindst 300 mio. kr. over fi re år. Industrien bør have mere
indfl ydelse på fordelingen af energiforskningsmidlerne, således at de anvendes til langsigtet
vidensopbygning og forskning, der støtter springet fra mølle til kraftværk.

- Der bør afsættes midler til det nationale forskningsprogram for IT, som blev sat i værk
i 2002 under Det Strategiske Forskningsråd. Der er behov for 250 mio. kr. om året for at
imødegå de udfordringer, der ligger i den øgede globalisering, se "Oplæg til dansk IT-forsk-
ningsstrategi" Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, september 2002. Det er
vigtigt, at der ikke bliver stillet strikse krav om, at IT-forskning absolut skal kombineres med
for eksempel bio- eller nanoteknologi. Der skal gives forskningspenge til projekter, der tager
udgangspunkt i IT.

- Med den nye universitetsstruktur har regeringen skabt en fremtidsrettet konstruktion, som
vil styrke den danske sundhedsvidenskabelige forskning. Men for at fastholde dansk forsk-
nings internationale niveau, og ikke mindst for at kunne tiltrække så mange EU-midler som
muligt, bør regeringen tage initiativ til en national forskningsstrategi på det sundhedsviden-
skabelige område. Samtidig bør de offentlige forskningsbevillinger på det sundhedsviden-
skabelige område mindst fordobles, ligesom støttebeløbet pr. projekt skal forøges.*

* I 2005 uddelte Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom 179 mio. kr. og bevilligede dermed kun midler
til 12,8 procent af det samlede ansøgte beløb. Mange kvalifi cerede ansøgninger fi k derved ingen støtte.
I gennemsnit bevilges 0,7 mio. kr. pr. forskningsprojekt inden for det sundhedsvidenskabelige område i
Danmark. I USA er det tilsvarende tal mere end 10 gange så meget, nemlig 8,6 mio. kr. pr. forsknings-
projekt.

skal formentlig fi ndes i vores forskellige gen-
sammensætninger.

Den sundhedsvidenskabelige forskning står
derfor over for nogle fremtidige gennem-
brud vedrørende bedre forståelse af, hvorfor
sygdomme opstår, og hvordan vi bedre kan
forebygge og behandle dem. For lægemiddel-
industrien er den frie grundforskning hele for-
udsætningen for at få ny viden om sygdomme
og dermed grundlaget for, hvordan nye læge-
midler skal udvikles.

Også den kliniske forskning skal have høj priori-
tet og være på et højt internationalt niveau. Den
kliniske forskning er nemlig forudsætningen
for, at virkningen og den behandlingsmæssige
værdi af nye behandlinger kan dokumenteres.
En anden udfordring er, at udviklingen af læge-

midler er blevet meget kompliceret og dyr. I dag
koster det i gennemsnit 6,5 mia. kr. at udvikle
et nyt lægemiddel fra idé til marked. Det er en
fordobling af prisen på bare 10 år og skyldes i
høj grad, at den nuværende måde at udvikle
lægemidler på er af ældre dato og bør fornyes.

Danmark har potentialet til at blive det første
land, der kan bidrage med løsninger på disse
udfordringer, idet vi allerede på en række om-
råder har forskningsmiljøer i verdensklasse,
for eksempel på Københavns Universitet, Dan-
marks Farmaceutiske Universitet og Den Kgl.
Veterinær- og Landbohøjskole. Men der er brug
for at styrke forskningsområderne, og i den for-
bindelse er det vigtigt, at regeringen støtter op
om EU's "Innovative Medicines Initiative" (IMI),
herunder gør alt hvad den kan for at få sekreta-
riatet placeret i Danmark.